Here's to us.

Nothing is easy. Letting you go wasn't either.

Synes alle siger jeg tager tingene godt, og jeg er den mere positive i vores situation. Men ingen ved hvad der sker bag lukkede døre.
Jeg bliver også tit spurgt om hvordan jeg har det, hvorfor vi gik fra hinanden, når vi var sammen så lang tid, og om hvordan vi har det med hinanden. Jeg hader de spørgsmål...men hvis ikke man spørg, får man ikke noget svar og folk er jo bare nysgerrige, når der sker forandringer.

Det er sgu svært at sige 'farvel'. Når alt bliver en hverdag og det så bliver taget fra dig, ved man ikke helt hvor man skal gøre af sig selv, og hvordan man skal føle omkring det.
Hver dag går der mange tanker igennem hovedet på mig, og jeg ved ikke helt hvad der bliver af det hele. Der er så meget jeg gerne vil opleve, og der var så meget jeg ville opleve med ham.
Det hele skal nok blive godt igen og det ved jeg godt. Jeg skal bare lige have lov til, at have det lidt nedern for en tid, før jeg får det godt.

Det er også helt okay, ikke at være okay. Det er en del af livet, og livet kan være en lort. Og alt der her er mega kliché, men det kan sgu da også være lige meget, gør hvad jeg vil.
Synes dog selv det er ved, at gå godt for os, "so here's to us and all the times we fucked up" men også for alle andre gange hvor vi klarede det pisse godt.

Du er stadig i mit hjerte.

Unconditional love.

Mit første indlæg i 2013, vil gå til min mor. Jeg har skrevet om mange personer i min blog, men aldrig om den vigtigste og bedste person i mit liv.

Jeg vil begynde med at sige tak. Tak fordi du altid er der, tak fordi du altid vil være der og tak for alt det du gør, for alle os derhjemme. Det er dig der tager sig af det hele, det er dig der får det hele til at falde i hak, og alligevel er du der altid med en hjælpende hånd, hvis der er brug for det.
Du er den person der kender mig bedst i hele verden, og selvom du kan være hård, er du altid den der kommer ind til mig og kræver, at jeg fortæller dig om mine problemer eller bekymringer, og går ikke før du ser mig smile igen.
Jeg ved du har haft et specielt liv, til tider et meget hårdt liv - men du var alligevel stærk, og kæmpede for at alt blev godt. Og man må sige du fik din vilje. Jeg har altid været stolt af, at kalde dig min mor, du lyser ens verden op når den ser sort ud, og så er du så skide skør ;)

Hvis der er en man kan regne med, så er det dig. Du støtter os når vi har brug for det, krammer os når vi føler os mest nede, og gør hvad du kan, for at vi får det bedre.
Der er så meget jeg gerne vil sige om dig, og til dig, men der er så meget at jeg bliver tom for sætninger at skrive.

Jeg kan i hvert fald fortælle dig, at jeg elsker dig - højere end noget andet, at jeg er så pisse stolt af dig, og er utrolig taknemlig for alt du gør for mig og mine søstre. Du er verdens bedste mor, selvom vi skændes og jeg ikke altid er enig med dig, så er der ingen i hele verden der ville kunne erstatte dig.

Jane Heidi Lolholm Nielsen - Love you always.

Christmas and love.

Julen er over os, og der er kun 2 dage til jul, og glæder mig virkelig meget. Ikke grundet at man skal have gaver, men mere alt hyggen, maden, kærligheden og mine søde katte der tumler forvirret rundt, og aner ikke and der sker.
Det er min og Jesper's første jul sammen, og er glad for, at vi fejre den sammen i år, plus nytår sammen, som sidste år. Det gør mig glad, at jeg kan dele denne højtid med ham, selvom ingen af os går særlig meget op i det. Håber det bliver en fantastisk jul, med min lille dejlige familie, og siden vi alle ikke døde i går, må den næsten kun blive god ;)

Merry Christmas everyone <3 p="p">

No more.

Kan man ikke være moden nok i denne alder, og fortælle andre mennesker, når man ikke rigtig finder dem interessante længere, ikke gider ses med dem længere, eller man bare har et problem med vedkommende? Er det virkelig så svært, at være moden nok, til at sige den slags? Det er da mere ærligt, end at ignorere folk og bare lade som om de ikke eksistere.
Dette er noget jeg oplever, uheldigvis, ret ofte atm, og er ved at være godt træt af, at man ikke tør sige det som det er. Jeg vil sætte større pris på, hvis vedkommende fortæller mig hvordan de har det, i stedet for bare at afskrive mig fra deres liv eller ignorere mig. Modent, virkeligt modent.

Er det virkelig blevet svært for mennesker at være ærlige? Skal man helt seriøst være så unfair og tarvelig overfor en anden person? Og tror du virkelig ikke det mærkes? Eller er du virkelig blevet så kold og ligeglad med alle?
Jeg vil lade vedkommende vide at jeg ikke gider mere. Jeg gider simpelthen ikke mere. Hvad jeg ikke har gjort for dig, og det er hvad jeg får igen. Jeg kæmpede og kæmpede, men du kunne ikke være mere ligeglad. Du betød så meget for mig, men nu kan jeg se, at intet er gengældt.

It's fine. Just fine.

About time!

Ja, så kom efterårsferien! Skide dejligt at kunne sove til kl 12.02 som jeg gjorde i dag :3
Men da jeg ikke har noget at give mig selv til, udover at se Friends hele dagen, så besluttede jeg mig, for at rydde lidt op i min computer! Den er også ved at være RET langsom - til alt - og så har jeg fået af vide, at det nok var en god idé at rydde op i den, så det gør jeg!
Og mens jeg var fuld igang, falder jeg over nogle billeder, som egentlig bare er random, men ret sjove at se igen. Så nu poster jeg dem her, så jeg ved de er et eller andet sted, uden at fylde på min computer.

 De første 3 billeder, tog jeg med vores, daværende nye kamera, til Nytårsaften for 2 år siden.

 Ååårh, det var min yndlingsfarve, dengang jeg var rødhåret! Den var så flot, og da jeg tog det billede, havde jeg blits på, og derfor så håret så pink ud. Men hold kæft det var awesome!
Kunne godt finde på at gøre det igen, men så skal jeg have længere hår..

Dette billede brugte jeg i en eksamen i 9 klasse, i engelsk. Jeg havde om homosekuelle rettigheder, hvis jeg ikke husker forkert. I hvert fald noget om homoer ♥

Life goes on.

Jeg sad tilfældigvis og hørte sangen "Disintegration" af Jimmy Eat World - tænker altid på en hvis person, når jeg hører den, og vedkommende ved godt hvad jeg snakker om. Det er 'vores sang'. Og lige så snart den gik i gang, tænkte jeg på hvor meget mit liv egentlig har forandret sig, siden 2009 som for mig, var et af de bedste år.
Der er en masse mennesker jeg ikke snakker til mere, som jeg ellers havde kontakt til, hver dag, de ting vi lavede og hvor sjovt det var dengang. Der hed det folkeskole, pjatte rundt og drikke konstant. Tja, nogle ting ændre sig nok aldrig ;) Men jeg kan godt savne dengang, ret meget. But then again - life goes on. Og de ting sker, jeg er bare glad for jeg oplevede dem og med de mennesker der var der.

Nu er det som om, alt ting er mere alvorligt. Og det er det også. Jeg siger heller ikke jeg har haft det forfærdeligt efterfølgende, det var bare så rart og stille og roligt, hvor det nu er så seriøst og voksent. Men det måtte jo også komme. For virkelig...så meget er forandret, der er også ting jeg fortryder jeg ikke gjorde dengang, og stadig tænker på, men man kan ikke leve i fortiden. Man må frem, leve i nuet og fremtiden.

Selvom der er ting jeg ville opleve igen, eller lave om, så må jeg sgu indrømme at mit liv er godt som det er nu, og havde jeg gjort noget anderledes, var det nok heller ikke sådan som det er i dag.
Forandring er også til tider godt, men er glad for sådan som mit liv er.

Stickwitu.

Nobody gonna love me better
I must stick with you forever.
Nobody gonna take me higher
I must stick with you.
You know how to appreciate me
I must stick with you, my baby.
Nobody ever made me feel this way
I must stick with you.


- Omkvædet til The Pussycat Dolls' sang: Stickwitu.


Sangen fik mig til, at tænke på Jesper og hvor godt vi har det sammen, selvom der er skænderier og de ikke altid stemmer overens, finder vi altid en måde at smile og grine på igen. Og lige pt, synes jeg også at der er en del der slår op, og enten er alene, eller har allerede en ny, kort tid efter, og smider kærligheden væk. 
Kærlighed er ikke noget der opstår tit. Ikke i mit tilfælde i hvert fald. Nej, jeg er heller ikke så gammel, men alligevel. Jeg føler virkelig for ham og jeg, og tror på, at vi nok skal klare den hvis vi virkelig gerne vil.

Og så kom jeg også til, at læse et indlæg jeg skrev for læge siden til ham, om mine følelser osv, og det er sjovt at se tilbage på, og se hvor meget man har forandret sig, men vores kærlighed har ikke. Selvom det var mere nyt dengang, har jeg stadig de samme følelser. Jeg elsker ham, og jeg ved han elsker mig.

Godnat og spreder nogle love-vibes til alle : D

Poem.

En pige i min klasse, præsenterede mig for et smukt digt, kaldet 'Frøken Heroin'. Jeg kan læse det, igen og igen, så jeg poster det her, så andre kan læse det. Jeg synes det er så smukt og lidt skræmmende, men elsker det simpelthen så højt.

Frøken Heroin

 

Ja så lille mand, nu er du blevet træt af pot, L.S.D, kokain og andet småt. Og en du synes er smart og fin, Siger lad mig præsentere dig for frøken Heroin. Men før du begynder at flirte med mig, så lad mig fortælle hvad jeg vil gøre ved dig. Jeg vil forføre dig, du vil blive fange i mit tag, jeg har sendt stærkere mænd end dig i deres grav.

Du tror ikke du vil synke så dybt, og blive afhængig af noget så spændene og nyt. Men den dag du inhalerer mig, og synes at det er rart, ved jeg, at du vil tage mig i dine arme meget snart. Når jeg først i dine årer har fundet ly, vil behovet gøre dig næsten sindssyg. Du skal bruge mange penge for at pumpe åren fuld, for som du ved min ven, er jeg dyrere end guld.

Du vil snyde din mor og far for bare et enkelt skud, Forvandles til et vildt og ækelt udskud. Du vil overfalde og stjæle for min neurotiske charme, Og kun ha´det godt når jeg er i dine arme. Den dag du indser hvilket skrog du er min ven, Den dag lover du højtideligt aldrig at røre mig igen. Men hvis du tror, at du kan slippe så let af med mig, Vil jeg vise, at du er et ynkeligt kvaj

Opkastninger, kramper, nat og dag, Dine nerver skriger for endnu en smag. Kuldegysninger, svedeture, dit vildt bankende hjerte, Kun mine små hvide korn kan stoppe din smerte. Der er ingen vej ud, selvom du er bange, For inderst inde ved du, at du er min fange. Desperat kravler du tilbage til din pusher "ven" Og byder mig velkommen i dine arme igen.

Du er tilbage hvor du startede, svag og fæl, Og jeg ved at du vil gi´ din krop og din sjæl. Du opgiver alt smukt, og livet du spilder, For du er min til døden os skiller. Her får du en sidste chance, Men det kræver styrke og balance. Du ved, det bli´r hårdt og svær´ Men jeg lover dig, Det bliver det hele værd.

The next step.

Mit næste skridt er at jeg er startet på uddannelse.
Jeg startede på Cph West i Ballerup her i mandags, og selvom der kun næsten er gået en uge, føler jeg mig allerede meget godt tilpas i min klasse! Selvom vi er ret mange piger i klassen og kun få drenge, så virker det ikke som om, at der skulle være noget tøse fnider - hvilket jeg er virkelig glad for!
Denne uge er intro-ugen, så det har mest været lære-hinanden-at-kende snakke, vi har arbejdet på. I næste uge skal vi have vores første projekt. Jeg glæder mig en smule faktisk, selvom jeg igen ideer har til, om hvad jeg skal skrive og fremlægge om - men det kommer!
Folk er rigtig søde og imødekommende, som om de også er der for at få noget godt ud af det og at de vil tage det seriøst. Det er jeg også meget glad for, eftersom at jeg heller ikke er der for sjov, jeg skal have noget ud af mit liv, og uddanne mig inden for noget der interessere mig.
Der er dog kun gået 4 dage, men vi alle sidder allerede og snakker med hinanden, og virker som at de har det godt med os andre.

Jeg håber på at få nogle fede år med de mennesker, og at vi kommer til at få et helvedes godt sammenhold i klassen, og at der intet drama kommer. Jeg føler mig tilpas, og håber på det bedste - også for alle de andre.

Cph West, bare kom - jeg skal nok klare det!