mandag den 29. november 2010

That is my question.

Noget jeg ikke forstår, er at hvordan nogle mennesker kan se så meget ned på folk der ryger tjald, skunk and stuff like that, men ikke ned på dem der ryger smøger. At ryge fed er jo ikke lige så slemt som at ryge smøger, så derfor forstår jeg ikke hvorfor at folk skal være så nedladende, overfor dem der gerne vil sådan noget. Jeg siger ikke at der er noget galt i at ryge smøger, men alligevel, så er det jo faktisk værre at ryge en smøg, end at ryge en fed.
I smøger er der alt muligt ting ting i - tjære fx. Tjald er der jo ikke noget som helst i.
Altså, igen af dele er jo godt for en - eller tjald er faktisk godt for dig hvis du ahr ondt i ryggen fx, men stadig.
Det synes jeg altså bare er mega underligt..
Og en anden ting jeg heller ikke forstår, er at hvad der er galt i at være homoseksuel eller bare til det samme køn. Jeg kan ikke se problemet. Hvis man elsker hinanden, er det så ikke ligemeget om det er to mænd, eller to kvinder?
Et problem kunne være fordi at det er normalt at være en mand og kvinde sammen. Og det kan godt være, men hvad hvis to mænd forelsker sig i hinanden? Skal de så bare sættes sammen med en kvinde bare fordi det er "normalt"?
Og så de der spørgsmål "hvornår fandt du ud af, at du var til samme køn", "hvornår vil du fortælle dine forældre det" osv osv, kan sgu snart ikke huske dem..men altså, hvad hvis nu at jeg stillede dig - en hetroseksuel, nogle af de spørgsmål, ville du nok kigge underligt på mig og nok svare "fordi det er normalt" or something like that.
ALTSÅ HELT ÆRLIGT. H V A D ER NORMALT? Man kan ikke definere normalt, eftersom at ingen eller noget er normalt. Ingen af de ting vi gør, er normale. For..der er ingen der er normale. Og sådan er det bare. Men folk har det med at tro at de er normale, fordi de handler, klær' sig eller opfører sig på en bestemt måde, eller bare fordi andre også gør det.
Eller fx hvis man som mig, er alternativ, så bliver man af nogle mennekser set enormt meget ned på, bliver talt grimt til eller om og folk kan gå hen at blive voldelige ved en. Det er så respektløst og så utroligt barnligt at opføre sig på den måde, bare fordi man ikke lige går i en D&G trøje, har 5 lag make up i fjæset og et par humör bukser på...fx.
Nogle mennekser k a n bare ikke klare hvis andre er anderledes, og det er virkelig bare ved at blive en følge at hvis du er anderledes, så selv dine venner kan finde på at vende dig ryggen. Det har jeg heldigvis ikke været udefor, men det kender jeg nogle der har.
Folk skal have lov til at se ud som de vil, høre det musik de vil osv, men så skal de også respekterer at nogle mennesker ikke vil klæde sig sådan, eller ikke høre det musik.
Jeg er også blevet set ned på og blevet talt grimt til, og bliver det stadig af nogle. Men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg har lært at leve med at folk kan være nogle idioter, og at man ikke skal tage det så tungt. Man skal dog ikke finde sig i alt.

Oh well, time for bed!

fredag den 26. november 2010

Can't forget. Won't forget.

Hver dag bliver jeg mindet om dig, hver dag tænker jeg på dig og hver dag på forskellige tidspunkter, hører jeg "vores sang", kigger på dit billede og kigger op på himlen og smiler - til dig.
Selvom du ikke er på jorden mere, vil du altid være i vores hjerter - ikke mindst mit.
Jeg har lavet et billede til dig, og skal også snart have et billede op af dig, på min væg.
Jeg har også et lille ønske om en tat med dit navn og måske en rose ved siden af...eller et eller andet. Bare for at minde dig om at du aldrig vil blive glemt, men altid husket.
Jeg lyver ikke når jeg siger at du havde det flotteste smil i verden. No shit. Eller når jeg siger at du var sød, lækker, dejlig osv osv, kunne jo blive ved dagen lang.
Vores minder kan ingen erstatte og de vil altid blive husket. Jeg kan altid fortælle noget sjovt du havde gjort eller sagt, for højt humør havde du masser af! Det ved vi alle.
Og stort set hver dag kommer jeg i tanke om et nyt minde.
Jeg ville ønske jeg kunne skrive en laaaang lang blog om hvor meget du betyder, hvor højt jeg elsker dig og hvor skide dejlig du er, men det er som om at jeg ikke kan finde orderne.
Så derfor tænker jeg på dem hver aften når jeg går i seng, så jeg falder i søvn med et smil på læben.
Jeg elsker dig.

onsdag den 17. november 2010

Can't stand it.

Det er da helt utroligt at så tætte mennesker som os to, kan falde fra hinanden på..ekstremt kort tid.
Eller..vi er dog ikke faldet helt fra hinanden - heldigvis, men vi skændes tit, snakker dårligt nok sammen osv osv..Jeg prøver..det gør jeg virkelig. Og jeg savner os to. Som i 8 klasse fx..du var min anden halvdel og jeg var din. Der gik ikke mere end 1-2 dage hvor vi ikke var sammen.
Åh, hvor jeg dog savner den tid..og den person. Du er blevet helt forandret. Ville ønske jeg kunne gøre noget..men jeg ved ikke hvad.
Jeg kan ikke tro at det er kommet til det her. Ikke når man har været så tætte som os to. Jeg savner dig og jeg elsker dig. Jeg er begyndt at kunne mærke i mit hjerte at du er forandret, og at vi glider fra hinanden. - Det er ligefør at tårende kommer, kan jeg mærke.
Jeg kan ikke tage det mere..jeg er ved at nå min grænse..til der hvor jeg siger stop, det her kan ikke være rigtigt.
Jeg har lyst til at græde..men jeg kan ikke. Jeg kan ikke få mig selv til det.
Jeg håber det bliver bedre imorgen. Hvis ikke..så ved jeg virkelig ikke hvad jeg snart skal gøre.

You have no idea how much you mean to me..you really don't.

tirsdag den 2. november 2010

Heidi Christina Larsen.

En pige jeg havde kendt siden jeg var 7 år, og har gået i klasse med siden. En pige hvis humør altid var oppe, som smilte konstant altid var glad og som var et fantastisk menneske. Jeg skriver i datid fordi hun ikke er hos mig længere. Hun er væk og savner hende allerede forfærdeligt meget. Hun var noget helt særligt. Og selvom vi ikke altid var 'best friends', så havde hun været der for mig, i svære tider alligevel. Jeg kan ikke tro dette er sket. Det er så uvirkeligt, at jeg skræmmes ved tanken. Tårende triller ned af mine kinder, netop nu. Jeg har det ikke godt nej. Nej, jeg er ikke okay. For en af mine tætte klassekammerater har forlat mig og en masse andre, for altid.
Heidi, jeg elsker dig og vil aldrig nogensinde glemme dig.
R.i.p.