Stickwitu.

Nobody gonna love me better
I must stick with you forever.
Nobody gonna take me higher
I must stick with you.
You know how to appreciate me
I must stick with you, my baby.
Nobody ever made me feel this way
I must stick with you.


- Omkvædet til The Pussycat Dolls' sang: Stickwitu.


Sangen fik mig til, at tænke på Jesper og hvor godt vi har det sammen, selvom der er skænderier og de ikke altid stemmer overens, finder vi altid en måde at smile og grine på igen. Og lige pt, synes jeg også at der er en del der slår op, og enten er alene, eller har allerede en ny, kort tid efter, og smider kærligheden væk. 
Kærlighed er ikke noget der opstår tit. Ikke i mit tilfælde i hvert fald. Nej, jeg er heller ikke så gammel, men alligevel. Jeg føler virkelig for ham og jeg, og tror på, at vi nok skal klare den hvis vi virkelig gerne vil.

Og så kom jeg også til, at læse et indlæg jeg skrev for læge siden til ham, om mine følelser osv, og det er sjovt at se tilbage på, og se hvor meget man har forandret sig, men vores kærlighed har ikke. Selvom det var mere nyt dengang, har jeg stadig de samme følelser. Jeg elsker ham, og jeg ved han elsker mig.

Godnat og spreder nogle love-vibes til alle : D

Poem.

En pige i min klasse, præsenterede mig for et smukt digt, kaldet 'Frøken Heroin'. Jeg kan læse det, igen og igen, så jeg poster det her, så andre kan læse det. Jeg synes det er så smukt og lidt skræmmende, men elsker det simpelthen så højt.

Frøken Heroin

 

Ja så lille mand, nu er du blevet træt af pot, L.S.D, kokain og andet småt. Og en du synes er smart og fin, Siger lad mig præsentere dig for frøken Heroin. Men før du begynder at flirte med mig, så lad mig fortælle hvad jeg vil gøre ved dig. Jeg vil forføre dig, du vil blive fange i mit tag, jeg har sendt stærkere mænd end dig i deres grav.

Du tror ikke du vil synke så dybt, og blive afhængig af noget så spændene og nyt. Men den dag du inhalerer mig, og synes at det er rart, ved jeg, at du vil tage mig i dine arme meget snart. Når jeg først i dine årer har fundet ly, vil behovet gøre dig næsten sindssyg. Du skal bruge mange penge for at pumpe åren fuld, for som du ved min ven, er jeg dyrere end guld.

Du vil snyde din mor og far for bare et enkelt skud, Forvandles til et vildt og ækelt udskud. Du vil overfalde og stjæle for min neurotiske charme, Og kun ha´det godt når jeg er i dine arme. Den dag du indser hvilket skrog du er min ven, Den dag lover du højtideligt aldrig at røre mig igen. Men hvis du tror, at du kan slippe så let af med mig, Vil jeg vise, at du er et ynkeligt kvaj

Opkastninger, kramper, nat og dag, Dine nerver skriger for endnu en smag. Kuldegysninger, svedeture, dit vildt bankende hjerte, Kun mine små hvide korn kan stoppe din smerte. Der er ingen vej ud, selvom du er bange, For inderst inde ved du, at du er min fange. Desperat kravler du tilbage til din pusher "ven" Og byder mig velkommen i dine arme igen.

Du er tilbage hvor du startede, svag og fæl, Og jeg ved at du vil gi´ din krop og din sjæl. Du opgiver alt smukt, og livet du spilder, For du er min til døden os skiller. Her får du en sidste chance, Men det kræver styrke og balance. Du ved, det bli´r hårdt og svær´ Men jeg lover dig, Det bliver det hele værd.

The next step.

Mit næste skridt er at jeg er startet på uddannelse.
Jeg startede på Cph West i Ballerup her i mandags, og selvom der kun næsten er gået en uge, føler jeg mig allerede meget godt tilpas i min klasse! Selvom vi er ret mange piger i klassen og kun få drenge, så virker det ikke som om, at der skulle være noget tøse fnider - hvilket jeg er virkelig glad for!
Denne uge er intro-ugen, så det har mest været lære-hinanden-at-kende snakke, vi har arbejdet på. I næste uge skal vi have vores første projekt. Jeg glæder mig en smule faktisk, selvom jeg igen ideer har til, om hvad jeg skal skrive og fremlægge om - men det kommer!
Folk er rigtig søde og imødekommende, som om de også er der for at få noget godt ud af det og at de vil tage det seriøst. Det er jeg også meget glad for, eftersom at jeg heller ikke er der for sjov, jeg skal have noget ud af mit liv, og uddanne mig inden for noget der interessere mig.
Der er dog kun gået 4 dage, men vi alle sidder allerede og snakker med hinanden, og virker som at de har det godt med os andre.

Jeg håber på at få nogle fede år med de mennesker, og at vi kommer til at få et helvedes godt sammenhold i klassen, og at der intet drama kommer. Jeg føler mig tilpas, og håber på det bedste - også for alle de andre.

Cph West, bare kom - jeg skal nok klare det!

Why, why always?

Hvorfor skal jeg altid pisses på? Hvorfor kan du aldrig overholde aftaler? Hvorfor ikke prøve at kontakte mig, i stedet for at regne med, at jeg skal kontakte dig? Hvorfor tænker du aldrig på, at jeg sidder hele fucking dagen og venter på dig, for så at blive røvrendt?
Det er sgu da utroligt at du gør det næsten hver gang. Aldrig holder vores aftaler når du er i kbh. Er det bare sådan noget du gør, bare fordi du ved det pisser mig af, eller vil du bare gerne finde nye måder at være rebel på?
Jeg ved virkelig ikke hvad der foregår oppe i hovedet på dig, men jeg kan ikke holde til det længere. Hvis ikke du lærer at overholde vores aftaler, eller i det fucking mindste gøre hvad du kan, for at kontakte mig, så kan jeg ikke det her længere. Så må vi holde en pause eller noget. Jeg holder ikke til det.
Er det virkelig så fucking hårdt, at tænke på andre end dig selv, once in a while? 


Jeg havde faktisk glædet mig til, at du kom hjem til mig i aften, fortalte hvordan din dag havde været og hvad du havde lavet, vi ville se den film du lovede vi skulle se, og så bare hygge resten af aften og falde i søvn sammen. Meeeeen nej, det skulle du da nok sætte en stopper for.

Ja, det ødelagde så resten af min aften.