The one.

Jeg vil fortælle om en pige der har forandret mit liv, som betyder alverden for mig og som jeg er så heldig at kende. Min bedste veninde Sarah.

Hun er en person jeg betragter som min anden halvdel, en person jeg kan dele alt med, en person som forstår mig fuldt ud, støtter mig i alt selvom hun ikke altid er helt glad for tingene, en person der accepterer mig for den jeg er og en person der altid vil have en stor plads i mit hjerte. Vi er ikke altid enige om alting, vi skændes en gang i mellem, men hvilket venskab møder ikke lidt modstand once in a while?

Jeg kan gøre alting og ingenting med hende, vi kan dele vores enormt underlige humor med hinanden, fordi vi begge ved at vi forstår den, som ingen andre gør. Vi kan være 100% os selv i hinandens selskab, fordi vi ved hvordan vi er.

Og skal en af os møde en ny person, tager vi gerne hinanden med, fordi så ved vi at vi kan være os selv - mærkelig mennesker, med en syg sort humor!

Sarah er en speciel og dejlig person, som jeg er lykkelig over at have mødt. Der er nogle mennesker som man slår klik med fra starten af, og sådan har det været med hende. Fra første gang jeg så hende, snakkede med hende og åbnede mig op for hende, kunne jeg straks mærke at der var noget særligt over hende. Jo bedre vi lærte hinanden at kende, jo tættere blev vi. Jeg kan ikke huske hvordan, men det skete bare. Og jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for at have mødt en så dejlig person som hende..jeg føler mig som den heldigste pige i verden.

Jeg har aldrig haft en sådan forhold til nogen andre før, som jeg har med hende. Altså, hun kan få mig til at tude af grin og helt oppe at køre, når vi er underlige sammen. Og jeg kan kun sige positive ting om det, og hvor højt jeg elsker det. Men vi kan dog også være ret alvorlige. Snakke om dårlige oplevelser i vores liv, om mennesker der har sået os, om alverdens problemer vi nu har i hverdagen eller hvad der nu ellers falder os ind. Vi hjælper hinanden igennem svære tider og har altid en skulder parat til at den anden kan græde på.

De sidste par dage har fået mig til at indse, hvor meget hun egentlig betyder for mig. Især sidste fredag, da vi har hjemme hos Maya, da jeg fortalte Benjamin om vores forhold til hinanden.

Jeg lyder sikkert som en eller anden dulle når jeg siger alt det her, men hun ved hvordan jeg mener det.

Sarah er min soulmate, en person jeg hører sammen med..The One. Skete der nogen sinde noget med hende, aner jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv.

"She's my familie. My inside. That's how important se is to me". Sarah ved godt hvor det citat er fra, og synes nu også at det passede meget godt xD

Og vores sang..Papa Roach - Scars. Helt sikkert der! Ohh, how I love it. Kan du huske da vi var til Taste of Chaos, da de spillede den? Awwwh, hvor var vi søde. Holdte i hånden, kiggede på hinanden og skreg med på sangen. At være til koncert med vores yndlings band og med min yndligs pige..så bliver det bare ikke bedre.

Sarah..du er The One, min soulmate, min bedste veninde..jeg elsker dig.

26/1-11

Kl. er halv to om natten, jeg har lige lavet nyt layout og nu går jeg i seng.

Godnat.

What's new?

Jo, det skal jeg fortælle dig.

Jeg er mega stresset, tudefærdig selvom at der ikke kommer én eneste tåre, uretfærdig mod mig selv, selvkritisk, lidt halv sur, forvirret, bange, oppe på 4mm stretch, halv træt, irriteret, ked af en masse ting, indelukket, hører hård musik for at matche min frustration, mere stresset, bekymret, såret, og har mest af alt bare lyst til at skrige og græde af lungers fulde kraft, for alle de ting der går mig på.

Farvel.

I never told you.

Det her er ret underligt, når man tænker på at det er så lang tid siden..det er snart 1 år siden faktisk, men jeg føler bare at jeg må sige det til dig. Så det gør jeg.
Jeg ved ikke rigtig hvor, eller hvordan jeg starter..men det hele startede med første gang du kyssede mig. Og da du blev ved med det efterfølgende. Som jeg dog har fortalt dig, fik jeg lidt følelser for dig da vi havde noget lidt kørende, da du kom sammen med Mille. Men jo mere vi var sammen, jo flere følelser fik jeg for dig. Jeg endte med at blive meeeeeega forelsket i dig. Virkelig. Jeg kunne ligge vågen i flere timer om natten, hvor jeg tænkte på om hvorfor du ikke var min, og hvor meget jeg hadet dig, for at være sammen med Mille, og ikke mig. Jeg havde flere gange grædt i flere timer over dig, fordi jeg vidste du ikke kunne blive min, og det gjorde så forfærdeligt ondt at tænke på.
Og jeg ved ikke om du vidste det, eller havde regnet det ud, fordi jeg prøvede at skjule det så meget jeg overhovdet kunne, selvom det var noget af det sværeste jeg nogensinde havde gjort, men nu ved du det i hvert fald.
Jeg ved så ikke hvordan du vil reagere, men det må jeg jo finde ud af hvis du 'svarer' på det her.
Haha, jeg føler mig lidt dum fordi jeg ikke har fortalt dig det, men jeg har bare ikke kunnet få mig selv til det. Men nu har jeg gjort det.
Det tog mig rigtig lang tid at komme over dig, men jeg er kommet over dig for læææænge siden nu. Bare så du ved det xD
Og jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er på dig og Sophie's vejne! Det kan jeg virkelig ikke. I er det sødeste nogensinde, og jeg kan kun sige at jeg er lykkelig over at I to har hinanden. Jeg ønsker jer det bedste i verden!
Plus, du stadig er en af mine bedste veninder som jeg altid vil stytte uanset hvad, og dele underlige ting med, så jeg følte at du måtte vide det. Men ja, som sagt, nu ved du det, og nu vil jeg afslutte det sikkert 'awkward moment' nu.

I don't know.

I feel like crying, for everything I can't say, for everything I won't admit, to myself, or anyone else and for the things I can't say to you, but I can't. I just can't.

What is happening.

I don't know how long I can keep doing this. I've never been in a situation like this before, so I don't know how to handle it. It's too confusing, but I just can't let you go.

Life.

Jeres mor skrev: "Nu er der født en dreng og en pige i Danmark. Var det måske det I skulle?"
Og jeg tænker med det samme at hun kunne have ret. Måske var det det I skulle. Og i så fald, så vil jeg da håbe det bedste for dem.
Jeg har noglegange ret svært ved at forstå at I ikke er her mere. Jeg ved godt at det er over 2 måneder siden, men alligevel. Der er en masse ting som jeg gerne vil fortælle Heidi, og så høre hendes mening om dem, men det kan jeg ikke. Jeg ved at hun altid vil være i mit hjerte, men jeg savner hende. Hendes kram, smil, humor, forståelse, grin og nærvær..det er hvad jeg mangler.
Der har bare været nogle ting som hun har kunnet forstå og hjælpe en med, som ingen andre har kunnet.
Heidi og Bjørn var noget helt særligt. Og selvom jeg ikke kendte Bjørn så godt, så tvivler jeg ikke på at han ikke var en nice person.

Jeg har dig i hovedet hele tiden Heidi. Og det er bestemt ikke en dårlig ting, for det bringer gode minder frem. Minder som ingen nogensinde ville kunne erstatte.

Yes yes.

Så har man lige lavet et nyt layout. Synes det skulle passe til vejret, og da det lige er begyndt at sne igen..så hvorfor ikke et 'sne billede'? Og nu vi snakker om sne..hvorfor fanden i helvede skal det sne SÅ meget, HELE tiden. Nu var sneen lige blevet til is, som skulle smelte, men så sner det fandme igen. Som om vi ikke har fået nok af al den fuuuucking sne. OH GOD, JEG HADER DET.
Følelsen af at gå på sne, lyden af det..it's just like..fuu!
Anyways, så må det gerne snart blive sommer. JA TAK!