Forever.

Her sidder jeg, alene på mit værelse, ser på din profil og mærker pludselig et par tåre. Det er svært. Det er stadig pisse svært. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg beundre Hannah, for at være så stærk som hun er.
Fordi sådan noget her, i den alder, på det tidspunkt er simpelthen så hårdt.
Jeg ser på din profil h v e r dag, og hver dag overvejer jeg at skrive et eller andet il dig, men så snart det kommer ud, sletter jeg det igen. Nogle gange lyder det underligt, andre gange er det fordi jeg ikke vil spamme din profil og andre gange er det fordi jeg simpelthen ikke kan formulerer mig ordentligt.
For der er så mange ting jeg gerne vil sige til dig, så meget jeg gerne vil dele med, men alligevel..så gør jeg det ikke.
Jeg ved noglegange ikke hvad jeg skal gøre. Det er sværrest når jeg sidder alene på mit værelse, og de personer jeg gerne ville have omkring mig, ikke er der. Jeg har virkelig brug for et kram nu. Et stort, varmt og kærligt kram, og en person der siger at det nok skal gå. Jeg er nok ret whine og kliché argtig. Men det er faktisk det jeg har brug for ligenu.
Glæder mig til at se Sarah imorgen. Hun kan i hvert fald give mig den kærlighed jeg har brug for.

Kys til dig, Heidi. Jeg vil forevigt elske dig<3

Katrine.

Jeg er 100% ærlig når jeg siger, at jeg inderligt elsker dig. For det gør jeg, og vil jeg altid gøre. Du er en helt særlig person og du ved jeg altid vil være her.
Nu må det bare gerne blive sommer, så vi kan hænge noget mere ud. Også med de andre<3

It helps.

Som man nu har kunnet læse sig frem til, har jeg ikke haft det så godt, det sidste stykke tid. Men jeg må nu sige, at det er ved at blive lidt bedre. Bare lidt. Og det er jo også meget godt!

- Chase Coy - Turn Back the Time er da meget sød.

ANYWAYS...

Jeg får min bøjle af om 6 uger, og glæder mig som et lille barn, til at de tager lortet af mig! Skal dog gå med elastikker indtil da, og gå med ganebøjle (IGEN) efter togskinnerne her, men det er okay. Bare de kommer af, så går det!

SÅ JEG ER GLAD NOK.

Love cannot exist without trust.

Jeg er i bedring! Ja..hurra for det.

Anywaaaaays.. så har det været en ret stille weekend. Det er lidt trist, men alligevel ikke! Jeg har kunnet sidde og nyde ikke at lave en skid. Og for første gang i lang tid..var det faktisk rigtig rart.

Nu skal jeg bare få taget mig sammen til at gå ned og komme i praktik, få et job, snakke med DAS mennesker og begynde at tage skolen liiiidt mere alvorligt. Bare en smule. Der er jo også snart eksamener og...alt det lort. Det gider jeg ikke. Men! det skal jeg .__.

Fucking folkeskole lort.

Jobbet har jeg desparret brug for, da jeg virkelig har brug for penge, til aaaalt muligt nice shit.

Well. Jeg vil smutte i seng nu. Selvom at der sikkert går en halv time. Oh well, fuck that.

Can't deal with all that shit.

Jeg bliver nød til at tage en pause. Det er simpelthen ikke til at håndtere alt det drama og whatever der nu sker konstant. Jeg har slet slet slet ikke hoved til det.

Håber alt snart bliver bedre, for det her går da bare af lort til.

Oh these times are hard, yeah they're making us crazy, don't give up on me baby.

Jeg ville ønske jeg kunne få tiden til at stå stille. Så jeg følelsesmæssigt kunne komme mig over diverse ting og sager. Jeg føler at tiden går alt alt for stærkt til at jeg kan følge med. ALT sker på én gang, og kan ikke håndtere det. Det er sgu svært sådan nogle ting.

Soooo The Script? Yes please.

Take my hand.

Jeg er inde i en meget dårlig periode og jeg har meget svært ved at overskue alting, pt.

Folk spørger mig tit; 'er du okay?'. - Nej, det er jeg ikke. Overhovedet ikke. Der er sket så mange ting, på så kort tid. Mit kærlighedsliv, Heidi, eksamener.. Det hele er fucked..men jeg må ud med det..kan ikke klare det. Pardon the whining...

Jeg føler det som at kærlighedslivet var et deja vu. Selvom at det denne gang var meget anderledes, så var det lidt ligesom den gang. Det var en fantastisk følelse - til at starte med. Det var nyt, spændende, rart, utroligt komfortabelt og som om at det blev bedre og bedre hver dag. Og den her person kendte mig allerede virkelig godt, hvilket gjorde det hele meget..nemmere, I guess. Men selvom at det gik så godt, så måtte det desværre også tage en ende.

I know, I know, sådan er livet og det sker en mio. gange..but it still hurts.

Og det der skete igår, var også ret hårdt at se, når jeg går og har det som jeg har det.

Jeg skal nok komme mig, men sådan noget tager tid, og dét var for tidligt for mig at se.

Heidi havde fødselsdag i torsdags. Hun ville havet blevet 16 år. Min klasse og jeg lavede to rammer med billeder til hendes forældre og besøgte hende og Bjørns grav. Selvom at det var en lidt svær dag, så var det faktisk meget hyggeligt.

Jeg tænker enormt meget på Heidi. Når jeg er trist, glad, hører Owl City eller kigger op på himlen, så er hun den første jeg tænker på.

Hmm..folk er vel også snart trætte af, at læse om Heidi..men det må de nu finde sig i.

Jeg er færdig med folkeskolen om 2 måneder, jeg har haft 2 af mine eksamener og mangler...en del. Det eneste gode er sidste-fucking-skole-dag! Men ih...de der eksamener...damn..det stresser lidt.

Det hele er bare ét stort rod.