fredag den 24. august 2012

Poem.

En pige i min klasse, præsenterede mig for et smukt digt, kaldet 'Frøken Heroin'. Jeg kan læse det, igen og igen, så jeg poster det her, så andre kan læse det. Jeg synes det er så smukt og lidt skræmmende, men elsker det simpelthen så højt.

Frøken Heroin

 

Ja så lille mand, nu er du blevet træt af pot, L.S.D, kokain og andet småt. Og en du synes er smart og fin, Siger lad mig præsentere dig for frøken Heroin. Men før du begynder at flirte med mig, så lad mig fortælle hvad jeg vil gøre ved dig. Jeg vil forføre dig, du vil blive fange i mit tag, jeg har sendt stærkere mænd end dig i deres grav.

Du tror ikke du vil synke så dybt, og blive afhængig af noget så spændene og nyt. Men den dag du inhalerer mig, og synes at det er rart, ved jeg, at du vil tage mig i dine arme meget snart. Når jeg først i dine årer har fundet ly, vil behovet gøre dig næsten sindssyg. Du skal bruge mange penge for at pumpe åren fuld, for som du ved min ven, er jeg dyrere end guld.

Du vil snyde din mor og far for bare et enkelt skud, Forvandles til et vildt og ækelt udskud. Du vil overfalde og stjæle for min neurotiske charme, Og kun ha´det godt når jeg er i dine arme. Den dag du indser hvilket skrog du er min ven, Den dag lover du højtideligt aldrig at røre mig igen. Men hvis du tror, at du kan slippe så let af med mig, Vil jeg vise, at du er et ynkeligt kvaj

Opkastninger, kramper, nat og dag, Dine nerver skriger for endnu en smag. Kuldegysninger, svedeture, dit vildt bankende hjerte, Kun mine små hvide korn kan stoppe din smerte. Der er ingen vej ud, selvom du er bange, For inderst inde ved du, at du er min fange. Desperat kravler du tilbage til din pusher "ven" Og byder mig velkommen i dine arme igen.

Du er tilbage hvor du startede, svag og fæl, Og jeg ved at du vil gi´ din krop og din sjæl. Du opgiver alt smukt, og livet du spilder, For du er min til døden os skiller. Her får du en sidste chance, Men det kræver styrke og balance. Du ved, det bli´r hårdt og svær´ Men jeg lover dig, Det bliver det hele værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar