tirsdag den 2. november 2010

Heidi Christina Larsen.

En pige jeg havde kendt siden jeg var 7 år, og har gået i klasse med siden. En pige hvis humør altid var oppe, som smilte konstant altid var glad og som var et fantastisk menneske. Jeg skriver i datid fordi hun ikke er hos mig længere. Hun er væk og savner hende allerede forfærdeligt meget. Hun var noget helt særligt. Og selvom vi ikke altid var 'best friends', så havde hun været der for mig, i svære tider alligevel. Jeg kan ikke tro dette er sket. Det er så uvirkeligt, at jeg skræmmes ved tanken. Tårende triller ned af mine kinder, netop nu. Jeg har det ikke godt nej. Nej, jeg er ikke okay. For en af mine tætte klassekammerater har forlat mig og en masse andre, for altid.
Heidi, jeg elsker dig og vil aldrig nogensinde glemme dig.
R.i.p.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar