Du er i et underlig humør. Et humør jeg ikke kan forklare.
Vi snakker til hinanden som fremmede. Hvad sker der? Vi plejer ikke at være sådan her.
Er det fordi du er sur på mig? Eller tænker du stadig på det jeg sagde til dig, om dig? Jeg ved det ikke. Men i hvert fald, så har det prikket til mit hjerte. Det eneste vi sådan sagde til hinanden i dag, sådan rigtigt, var 'farvel'. Eller der var lidt mere, men alligevel. Jeg sidder ligenu, på mit værelser og tænker kun på dig. Da jeg kørte hjem, var jeg mega sur..rasende..og dog ikke. Nu sidder jeg så herhjemme. Ikke sur og/eller rasende. Men forvirret. Sig til mig, hvis jeg har gjort noget forkert, eller noget der har gjort dig sur, så kan jeg undskylde.
...jeg elsker dig stadig. Uanset om det er gengældt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar