Syntes kun jeg skriver om weekender her for tiden. Tja, nu må vi så se hvordan det går for mig, når jeg skal opdatere min blog, med noget andet end weekends plader.
*suk*..og det er faktisk ikke sådan et suk, hvor der så kommer en lang roman om hvorfor man nu skulle være ked af det, sur eller noget derhen af. Nej, det er et nu-skal-jeg-prøve-at-skrive-et-godt-og-fornuftigt-indlægs-suk. God, det var et lang "ord". Men nu til der hvor jeg skal skrive noget godt og fornuftigt.........OG jeg gik i stå. Tror jeg vil komme med underlig information, behøvelse, 'savnelse' og sikkert noget ingen gider at læse. Men f'uck nu det.
Jeg synes at i skulle vide at jeg keder mig lidt. Jeg kan høre at vi snart skal spise, men jeg ved faktisk ikke om jeg gider spise noget. Jeg ER sulten, (hvornår er jeg ikke det?) men jeg ved ikke om jeg orker at rejse mig for at gå ud og tage noget at spise. Jeg gør det sgu nok alligevel. Hmm. Noget jeg behøver ligenu, af alt, er et kram, fra min lille søde bedste veninde. Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare hvad jeg behøver. Jeg har også behov, for at se hende noget mere. Men sådan kan det åbenbart ikke være. Kun ´en gang om ugen, i nogle timer, kan jeg se hende. Dem i hendes klasse aner ikke hvor heldige de er. Men sådan er det jo. Jeg føler næsten at jeg er for meget nogle gange. Både overfor folk, og for migselv. Det er ved at blive ret irriterende. Jeg er også begyndt at blive små jaloux på forskellige mennesker, på forkellige måder, og af forskellige årsager. Bare fordi jeg er så møg krævende, og mega egocentreret nogle gange. Jeg kan virkelig nogle gange ikke forstå hvorfor folk gider mig.
Og så synes jeg folk er begyndt at lukke sig inde. Ikke bogstavligt, men psykisk. Eller er det bare overfor mig? Hov, for har også behov for at snakke med en om noget, jeg ved ikke lige præcis hvad, eller hvem. Men bare tale med et andet menneske, der forstår mig, gider mig, og som jeg holder af. Jeg har allerede nogle navne i hoved. Jeez, jeg føler mig syg i hoved, eller bare ordentlig mærkelig at høre på.
Hvorfor er det at jeg stiller spørgsmålstegn ved mine venskaber? Det er begyndt at blive lidt af en dårlig vane. Det er der sikkert nogle der har opdaget. Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg er sådan et menneske. Hvorfor kan man ikke bare leve med det der er godt nok? Jo, simpelthen fordi at der er så mange ting i verden man gerne vil have, og fordi vi er mennesker. Sådan er det. Det er ikke altid ting, man vil have faktisk. Men mennekser. Et andet menneske eller DET menneske. Ja, jeg taler om det mennekse, man vil have for sigselv. Det menneske, man elsker og ved har det på samme måde. Det menneske, man kan blive med resten af sit liv...
Kærlighed. Vi alle vil opleve det, vi alle vil have det osv, osv. Jeg håber, ønsker og brænder for, at jeg en dag vil finde ægte kærlighed. Jeez. Er jeg blevet SÅ poetisk? Eller hvad nu?
NOGET ANDET.
Jeg har for meget tid nogle gange. Og den tid bliver så brugt op, af den her sorte ting, man kan lukke op; Min computer. Det er ikke godt for mig, at bruge så meget tid på den, når man så kigger ud af vinduet, og så inderligt ønsker at være sammen med sine venner undenfor i et dejligt vejr. Desværre har sygdom taget nogle af dem fra mig. Der er så også dem der enten ikke kan, eller ikke gider. Og det er heller ikke så varmt som man tror det er. Ikke fordi at det er mega koldt, men det blæser. Hvilket jeg synes er enormt irriterende, da det tager varmen. Ih.
*suk* (IGEN) Her sidder jeg så, prøver at skrive noget godt, fornuftigt, spændende eller noget, og failer. Det eneste dette indlæg snart er blevet til, er ren klynkerig og kedsomheds information, som jeg syntes at mine ofre, lige skulle læse.
Nu skal jeg nok stoppe. Sætte en stopper for jeres lidelser, ved at stoppe med at skrive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar