Jezz.

Jeg kan snart ikke holde det ud mere. Jeg kan ikke forstå hvorfor vi er sådan her. Vi har aldrig været sådan her over for hinanden før. Det eneste vi har snakket om i dag, var den der film, om hvor mange mennesker der var. Jeg må indrømme, at jeg ikke er god til at "tage det første skridt" eller hvad man kan sige, i sådanne situationer. Det ville måske være en god ide at prøve, men jeg er bare bange for at du afviser mig, svare koldt eller ignorere mig. Hvorfor kan det ikke blive som det var før? Jeg ved det ikke. Jeg føler at det er mig der har fucket alting op.. Hvilket det sikkert er. Arg jeg hader det her man. Jeg ved ikke hvor meget længere jeg kan holde det her ud. Det er så pisse smertefuldt. Jeg føler heller ikke at du gider mig mere. Jeg har så mega ondt i hoved ligenu, og kan ikke få dig ud af min hjerne. Jeg vil gerne undskylde hvis jeg har gjort noget forkert. Men så må du sige hvis der er noget jeg har gjort. Jeg føler mig så fucking alene ligenu. Helt alene i mit lille værelse, med min computer, og mine tanker. Kæft jeg er latterlig at høre på. Men jeg må altså komme ud med det. Jeg kan ikke holde det inde. Vi er heller ikke sammen i skolen mere. Eller efter for den sags skyld. Jeg har kunnet mærke det hele ugen, hvordan det føles som om at du er sur eller et eller andet på mig. Jeg kan ikke engang finde ud af, hvad jeg snart skal skrive mere.
...den eneste grund til at jeg er 'glad' ovre i skolen, er fordi at jeg så hårdt prøver ikke at lade mit humør gå ud over andre mennesker. Der har jeg været, og skal ikke tilbage. Fuck nej.
*suk*. Men nu må vi se om hvad der sker imorgen. Jeg håber så inderligt, at vi i det mindste følges i kongens.

I fucking love you.